Intuitiv healing / Inka healing

Som healer arbejder jeg som bro mellem universets healende lys og dig. Jeg arbejder intuitivt, og min krop bliver som et instrument, hvorigennem energier, følelser, chok og traumer kan forløses på en sikker og tryg måde. Jeg anvender en kraftfuld healings-teknik, hvor der skabes kontakt til meget stærke, universelle healende energier, som beriger, lindrer og forløser.

I healingen ingår en kombination af Inka-teknikker, den dybe kontakt til universets healende lys samt teknikker indenfor cellesang og lydhealing. Tilsammen giver det en unik healingsmetode, som arbejder med krop, psyke og sjæl.

Metoden kan bl.a. bruges til at bearbejde gamle traumer eller blokerede følelser, der er så godt "gemt væk" i kroppen, at årsagen til dets opståen ikke længere er i bevidstheden, men er manifesteret som en fysisk eller psykisk ubalance. Forløsningen kan ske uden, at du bevidst arbejder med i processen - og det syntes jeg er et mirakel!

Eftersom jeg er bindeled mellem dig og det guddommelige, modtager du netop det, du har brug for på rette tid og sted. Under en healingssession skabes et trygt rum, hvor mirakler kan ske!

 

Under behandlingen tuner jeg min krop ind på din vibration og anvender kroppen som instrument til at forløse blokeringerne. Jeg kan anvende lyde for at forstærke effekten, herunder sang, latter eller gråd. Lydenes vibrationer er med til at få cellerne til at frigive de blokerede energier. Jeg videregiver også billeder og fornemmelser, som jeg får under healingen.

Mange oplever en dyb fred efter en behandling. en følelse af at være "kommet hjem" - forenet med sig selv.

Efter behandlingen taler vi om din oplevelse. Ved at sætte ord på, bliver oplevelsen manifesteret og hjælper dig til at afklare hvilke mønstre der skal ændres for at fastholde effekten af healingen. En healingssession bringer kroppen i balance, men derefter er det op til dig at bevare balancen og derved forlænge effekten af healingen.

 

hel DIN Krop - Østergade 24 - 8883  Gjern - Tlf.: 30 704 704 - Parkering v. COMACO A/S